Deltagerne fremhæver en tydelig forskel i oplevelsen af relationen, når de mødes fysisk sammenlignet med online. Den fysiske tilstedeværelse bliver betragtet som dybere og mere indlevende. En deltager udtrykker, at ved fysisk møde bliver terapeuten mindre misforstået, og indlevelsen er større. En anden deltager fremhæver, at den fysiske ramme skaber en følelse af tryghed, hvor de blot kan sætte sig og lade terapien begynde uden at skulle forberede omgivelserne mentalt, som det kræves ved online terapi.

Online terapi bliver også betragtet som effektiv, men kræver mere mental forberedelse fra klientens side. Fokus og engagement kan være sværere at opretholde, da det fysiske nærvær og nerven mangler. Deltagerne pointerer dog, at samtalerne online stadig kan være gode, men at de mangler en vis finish, en kvalitet af nærvær, der er svær at gengive online.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at opnå samme følelsesmæssige forbindelse og tillid online som ved fysisk fremmøde, er svarene delte. Én deltager mener, at det er muligt at opnå den samme følelsesmæssige forbindelse og tillid online, mens en anden deltager påpeger, at kontakten, og dermed tilliden, primært skabes i det fysiske rum. 

Online sessioner betragtes mere som et supplement, der kan fungere som en alternativ mulighed, især når geografisk afstand er en faktor, men den fulde følelsesmæssige forbindelse og tillid synes sværere at opnå online.

Aflæsning af kropssprog og nonverbale signaler er en udfordring i online terapi. En deltager nævner, at evnen til at aflæse nonverbale signaler er mindsket, og at teknologien i form af bedre kameraer og mulighed for at zoome ind på klientens krop i stolen måske kunne forbedre dette.

En anden deltager understøtter denne oplevelse ved at bemærke, at nærværet og stemningen i rummet, som normalt er til stede ved fysiske møder, mangler online, hvilket kan påvirke den terapeutiske proces.

Online terapi giver praktiske fordele som geografisk frihed og tidsbesparelse. Deltagerne bemærker, at online terapi er lettere at tilgå, især når der er lange afstande involveret. Det fjerner behovet for rejseforberedelser og giver større fleksibilitet. En deltager fremhæver humoristisk, at man kan "sidde i underbukser og nystrøget skjorte foran kameraet," hvilket understøtter følelsen af afslappethed og mulighed for at være sig selv.

 På den anden side har deltagerne oplevet tekniske udfordringer ved online terapi. Ustabil internetforbindelse, hakken i videoen og lyden, og tekniske afbrydelser påvirker deres evne til at deltage fuldt ud i sessionen. Disse udfordringer vurderes at være utilfredsstillende, især i et terapeutisk forløb, hvor fokus og tilstedeværelse er afgørende.

Lorem Ipsum is dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it.

Lorem Ipsum is dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it.

Deltagerne udtrykker ikke en stærk præference for ét format over det andet, men det fremgår klart, at de føler en større komfort og forbindelse i det fysiske rum. En deltager fremhæver, at engagementet i online terapi næsten er det samme som i fysiske møder, men det kræver mere koncentration og mental forberedelse.

Der er også en oplevelse af, at deltagerne føler sig lige så ærlige og frie i online terapi som i fysiske sessioner, men den fulde terapeutiske oplevelse, inklusive følelsen af forbindelse og nærvær, er sværere at opnå online.

Samlet set viser erfaringerne fra deltagerne, at online terapi kan være en nyttig og fleksibel løsning, især når geografiske afstande eller andre praktiske forhold gør det nødvendigt. Det er dog tydeligt, at den fysiske tilstedeværelse giver en dybere relation, en stærkere følelsesmæssig forbindelse og en mere indlevende oplevelse for klienten.

De tekniske udfordringer ved online terapi kan være en betydelig hindring, og non-verbal kommunikation er sværere at opfange. Begge formater kan fungere effektivt, men med forskellige styrker og svagheder, som terapeuten skal tage højde for i forhold til klientens behov og præferencer.